Header 1
Billig undervognsbehandling
Hvis du i din jagt på den perfekte rustbeskyttelse støder på en meget lav behandlingspris, vil vi anbefale dig at stille spørgsmål til sprøjteskemaer, Fotodokumentation, holdbarhed og garanti. Erfaring viser, at der kan være stor forskel på hvad der tilbydes og leveres.
Vær især opmærksom på behandlinger der markedsføres som ‘uden boring’. Hvis dette skal forstås bogstavligt, er der tale om en udvendig bundbehandling som bør koste ca. det halve at en komplet rustbeskyttelse.
Bed om at få sprøjteskema på den pågældende bil at se, og bed om at få forklaret hvordan man vil behandle alle hulrum uden at bore. Og få bilen kontrolleret bagefter.
Pris på undervognsbehandling
Vi kan rustbeskytte alt fra mikro-biler til mindre varevogne.
Typisk ligger 4-års behandlingsprisen i niveauet 2.500 – 3.000 kr. også inkl. garanti.
2-årsbehandlingen er 2000 kr
Trænger min bil til undervognsbehandling?
Måske har du lært hjemmefra, at man skal vedligeholde sin bil med undervognsbehandling. Måske har din mekaniker eller synsmand sagt til dig, at den trænger til det.
Hvis vi skal sige noget generelt om dagens bilpark er det, at især de små biler ikke har nogen videre beskyttelse fra fabrikken, og at de ikke vil holde i længere tid uden en hjælpende hånd.
Hvis du er i tvivl, giver vi gerne bilen en tur på liften, så vi sammen kan se, hvordan det står til.
Sådan udføres en undervognsbehandling hos os:
- Demontering af dækplader i vognbund, inderskærme i hjulkasserne og alle hjul.
- Afrensning af undervogn med varmt vand under højtryk.
- Rustkontrol udføres og kunden kontaktes, hvis en anden type behandling anbefales, eller hvis der skal udbedres rust først.
- Varmlufttørring af undervogn i tørrekabine (bilen skal være helt tør inden rustbehandlingen må påbegyndes)
- Adskillelse i overvognen, således at borehuller undgås samtidig med at samtlige hulrum rustbeskyttes.
- Bilen påføres en beskyttelsesvoks, så lakken beskyttes under behandlingen.
- Undervognens skjulte hulrum behandles med et tyndt penetrerende produkt.
- Undervognen rustbeskyttes først med et lag tyndt penetrerende produkt.
- Undervognen rustbehandles herefter med endnu et lag tykkere penetrerende produkt og afsluttes med et kraftigt slidlag. Slidlaget beskytter de to rustbeskyttende lag i vognbunden.
- Til slut behandles samtlige hulrum i overvognen med et tyndt penetrerende rustbeskyttelsesprodukt.
- Bilen samles omhyggeligt igen og vaskes inden aflevering.
- Fotodokumentation på at adskillelse har fundet sted, gennemgås med kunden.
- Certifikat/garantibevis udstedes.